AnnonceLuk annonce




Brandvæsenet kaldt ud to gange i nat

01-12-2019

Såvel bygning som pillefyr blev ødelagt af branden. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen blev natten til søndag kaldt ud to gange, til brand i henholdsvis pillefyr og en sauna.

Mandskab fra Snertingestationen under Vestsjællands Brandvæsen blev natten til søndag, kl. 01.05 kaldt til virksomheden Faurkilde på Bjergstedvej ved Snertinge, hvor der var ild i to pillefyr, som var anbragt i en bygning for sig.

Ilden havde godt fat, og bygningen og pillefyr er svært skadet efter branden.

Mindre end en time senere, kl. 01.44 var det så brandfolkene fra stationen i Kalundborg som måtte ud af sengen.

Brandfolkene blev kaldt til Ellemosevej i Ugerløse, hvor der var ild i en sauna, der stod tæt op ad huset.

I følge indsatsleder Jan Clausen, Vestsjællands Brandvæsen, er saunaen helt udbrændt, og det blev nødvendigt at save bygningen i stykker da det brændte i selve konstruktionen.

Tidlig søndag morgen kunne brandfolkene så returnere til stationerne efter nattens opgaver.

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0