AnnonceLuk annonce




Brandudrykning til Equinor mandag morgen

07-10-2019

Brandfolkene nåede aldrig ind på raffinaderiet før alarmen blev afblæst. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Alt disponibelt mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen blev mandag morgen sendt til Equinor Raffinaderiet i Kalundborg. Alarmen kunne dog hurtigt afblæses.

Mandag morgen kl. 7.07 blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til Equinor Raffinaderiet i Kalundborg. Mandskab fra stationerne i Kalundborg, Snertinge og Gørlev blev sendt afsted, som det er normalt når der er brandalarm på raffinaderiet.

De mange brandfolk kunne dog hurtigt afblæses igen, mandskab fra Snertinge og Gørlev nåede aldrig frem før de kunne vende om.

På Equinor Raffinaderiet var der i følge Vestsjællands Brandvæsen, en varmeveksler som dryppede lige lovligt meget olie og derfor blev der slået brandalarm, men raffinaderiets egne folk fik selv styr på situationen, og kl. 7.24 blev alarmen afblæst.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0