Branden var gået ud da brandfolkene kom frem
20-11-2020Af Jens Nielsen
Melding lød på ild i skorsten, ilden løber ned i stuen, men heldigvis var det ikke så slemt.
Vestsjællands Brandvæsen og politiet blev fredag formiddag kaldt til brand på en ejendom på Kalundborgvej mellem Løgtved og Bregninge. Meldingen lød på ild i skorsten, og at ilden løb ned i stuen.
Det lød værre end det var, for ilden var gået ud da brandfolkene kom frem. De luftede ud i stuen og kontrollerede røg rør og skorsten inden turen gik tilbage til stationen i Snertinge.