AnnonceLuk annonce




Branden der ikke vil slukkes

16-09-2018

Det er den store bunke med korn som selvantænder efter storbranden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Storbranden på Egemarke Gods først i august måned spøger stadig, flere gange er brandvæsenet kaldt til efterslukning, senest søndag morgen.

Sent fredag aften d. 4. august brændte en stor drift bygning på Egemarke Gods ved Føllenslev, ned til jorden i en voldsom brand.

Selv om det nu er mere end en måned siden at det brændte, har branden siden drillet brandfolkene. Op mod ti gange har mandskab fra Snertinge stationen under Vestsjællands Brandvæsen, været kaldt til efterslukning på stedet, senest fredag aften og igen tidlig søndag morgen, kl. 06.47.

I forbindelse med storbranden gik op mod 1000 tons korn til, og det er netop det ødelagte korn som stadig ligger i brandtomten, som har drillet.

”Kornet selvantænder fordi det er vådt, og det har ligget i resterne af de gamle træsiloer i bygningen, så det er resterne af de gamle siloer som der så går ild i, men nu er en entreprenør gået i gang med at skille resterne af bygningen ad, og har lagt kornet i en bunke, lige op af en bunke med træ, og søndag morgen var det så igen kornet som var selvantændt og som så havde bredt sig til bunken med træ,” fortæller indsatsleder Jan Clausen fra Vestsjællands Brandvæsen.

På grund af nedstyrtningsfare har det ikke været muligt tidligere for brandfolkene at komme ind i resterne af bygningen.

Indsatsleder Jan Clausen vil mandag tage en snak med entreprenøren om en løsning så brandfolkene ikke skal blive ved med at køre til efterslukning.

Se også - Video: Storbrand på Egemarke Gods

Se også: Storbrand: Der er intet tilbage



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0