AnnonceLuk annonce




Brand under togvogn

06-08-2020

Torsdag formiddag var der opstået brand under en togvogn på Høng Station. Foto: René Lind.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag formiddag blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til Høng Station, hvor der var brand i en togvogn.

Kl. 8.58 torsdag formiddag gik alarmen til Vestsjællands Brandvæsen, og brandbilerne kørte mod Høng Station, hvor der var gået brand under en togvogn på lokalbanen Høng Tølløse.

Indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, Jan Clausen, fortæller dog, at der var helt styr på situationen: ”Der var gået brand i noget isolering, der havde siddet rundt om udstødningen, men var faldet af. Ilden var slukket, da vi kom frem, og man havde helt styr på situationen. De havde evakueret alle passagerer, og havde ligeledes taget strømmen.”

Ingen er kommet til skade, og alle passagerer er kørt videre i busser. Toget holder på Høng Station, og kan ikke komme videre pga., at ledningsnettet er brændt i stykker. Der kommer et tog, og får trukket det til reparation. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0