AnnonceLuk annonce




Brand på Røsnæs natten til onsdag

25-03-2020

Et oplag af brænde gik op i flammer natten til onsdag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev natten til onsdag kaldt til brand på Nybyvej i Ulstrup på Røsnæs. Meldingen lød på ildløs i hus, men så slem var det heldigvis ikke.

Natten til onsdag kl. 02.14 måtte brandfolkene fra Vestsjællands Brandvæsen ud af dynerne for at køre til brand på Nybyvej i Ulstrup.

Første melding lød på ’ildløs i hus, ukendt om der er personer i huset’.

Det viste sig at være et større oplag af brænde som lå op af en garage/værksted, som der var gået ild i.

Brandfolkene fik begrænset skaden til brændet og fik reddet værkstedsbygningen.

Det var en nabo som havde set at det brændte og slog alarm, og fik derefter banket husets beboere op.

Der er ingen melding om hvorfor der var gået ild i brændet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0