AnnonceLuk annonce




Brand op ad lade med maskiner og olietank

17-06-2021

Af Jens Nielsen

Meldingen til brandfolkene i Kalundborg lød på ild op ad lade med maskiner og en 500 liter olietank. Heldigvis nåede der ikke at gå ild i laden.

Torsdag klokken 12.26 blev brandfolkene fra stationen i Kalundborg under Vestsjællands Brandvæsen kaldt til brand på en landejendom på Kallerup Bakkevej ved Nyrup.

Første melding lød på ild op ad lade med maskiner og en 500 liter olietank.

Da brandvæsenet kom frem, var der flammer op af lade bygningen, men ilden blev hurtigt slukket i det buskads der var gået ild i.

Det var en bilist som kom kørende på Kallerup Bakkevej der opdagede branden og slog alarm.

Brandvæsenets indsatsleder mener at branden er opstået omkring en gammel olietønde som der har været brændt haveaffald af i for et par dage siden.

Efter en halv times tid kunne politi og brandfolk returnere igen.

Højt tørkeindeks

Med et højt tørkeindeks i det vestsjællandske, opfordrer Vestsjællands Brandvæsen til at udvise stor forsigtighed ved brug af åben ild i naturen.

Ved lange perioder uden vand, begynder naturen at blive gul. Rundt omkring os er det rigtig tørt, hvilket øger risikoen for, at brande, der opstår i det fri, kan brede sig meget hurtigt – og i værste fald, blive meget voldsomme.

Når der opstår tørkeperioder, er det vigtigt, at du holder øje med din kommunes hjemmeside for afbrændingsforbud. Hvis ikke der er lavet afbrændingsforbud, er der dog god grund til, at du er lidt mere forsigtig, end du måske er til dagligt, eksempelvis ved at følge de gode råd nedenfor. Skal du udføre aktiviteter, der frembringer åben ild som eksempelvis afbrænding af bål eller grille, så husk følgende:

1. Sørg for at gældende afstands krav overholdes
2. Hav slukningsredskaber tilgængelig inden afbrænding påbegyndes – eksempelvis haveslange, branddasker, skovle m.v. i et omfang, så du til enhver tid kan afbryde din afbrænding
3. Røgen må ikke være til ulempe for dine omgivelser – herunder vej- og lufttrafikken.
4. Hold afbrændingen under konstant opsyn (af en voksen)
5. Sørg for at ild og alle gløder er slukket ved afbrændingens afslutning (gælder også for grill)
6. Du må ikke afbrænde i hård vind (over 10,8 m/s). Hvis det blæser op, skal du straks afbryde din afbrænding


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0