AnnonceLuk annonce




Brand i pizzeria er påsat

06-05-2019

Pizza Mia blev totalt raseret ved en voldsom brand natten til søndag. Det viser sig nu at branden er påsat. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den voldsomme brand i Pizza Mia natten til søndag er påsat. To mænd er fanget på et overvågningskamera.

Pizzeriaet Pizza Mia i Vænget Kalundborg, blev natten til søndag raseret af en voldsom brand. I første omgang så det ud som om branden var startet i forbindelse med forretningens kølerum og kunne måske skyldes en fejl i elinstallationen, men nu viser det sig at branden er påsat.

Et overvågningskamera på bagsiden af Kino Den Blå Engel og ved bagindgangen til pizzeraet, har fanget to mænd ankomme til bagsiden af pizzeriaet et par minutter over to natten til søndag.

Efter godt 10 minutter forlader de to mænd stedet igen og på overvågningskameraet kan man se at ilden derefter tager fat.

En beboer i naboejendommen var gået ud for at ryge og opdagede branden og fik slået alarm kl. 02.24.

Vestsjællands Brandvæsen var massivt tilstede ved branden med alt disponibelt mandskab og fik hurtigt slået branden ned, men Pizza Mia blev totalt raseret ved den voldsomme brand, og også Kino Den Blå Engel, som er nabo til pizzeriaet, har fået røgskader. Det betyder at biografen er lukket til i hvert fald fredag.

Efterforskere fra Midt- og Vestsjællands Politi arbejder på sagen mandag morgen og bekræfter at ingen endnu er anholdt i sagen, og har ellers ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0