Brand i halmlade
01-02-2021Af Jens Nielsen
Vestsjællands Brandvæsen blev mandag sidst på formiddagen sendt til gårdbrand på Fægangsvejen, Dalby i Gørlev, hvor der var ild i en halmlade.
Brandfolkene fra stationen i Gørlev fik alarmen mandag kl. 11.55, og da de nåede frem til Fægangsvejen kunne de konstatere, at det brændte i noget halm i en stålbue hal ved siden af gårdens halmfyr.
Brandfolkene fra Gørlev fik tankvognsassistance fra stationen i Kalundborg for at få bugt med ilden i halmen.
Branden udviklede en kraftig røg over området, men halmladen lå ikke i nærheden af andre bygninger, så der var ikke fare for, at branden skulle brede sig.