AnnonceLuk annonce




Brand i 600 halmballer kan være påsat

29-07-2019

600 halmballer gik op i flammer natten til søndag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

600 rundballer halm gik op i flammer natten til søndag. Politiet kan ikke udelukke at branden er påsat.

Mandskab fra flere stationer under Vestsjællands Brandvæsen kom på noget af en opgave, da de natten til søndag blev kaldt til Algestrup Gods ved Føllenslev, hvor en lade med 600 rundballer stod i lys lue.

Brandfolkene koncentrerede sig om at branden ikke bredte sig til de omkringliggende marker som endnu ikke er høstet, lige som der blev kølet på to gylletanke, så de ikke sprang læk.

De mange baller halm og selve laden stod ikke til at redde, og fik lov at brænde ud under kontrolleret forhold, og først i løbet af eftermiddagen søndag, kunne de sidste brandfolk forlade stedet.

Der er ikke strøm i laden, så derfor arbejder politiet ud fra at branden muligvis kan være påsat.

”Der er ingen strøm i laden, og i løbet af ugen er de sidste halmballer sat ind i laden, alt er knastørt, så der er intet fugt som på nogen måde kan være med til at halmen selvantænder, så nu skal vi have efterforsket sagen, men kan bestemt ikke udelukke at branden er påsat,” siger kommunikationsmedarbejder, Martin Bjerregaard, fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Video: Storbrand i kæmpe halmlade



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0