AnnonceLuk annonce




Protestunderskrifter mod linjeføring på ny vej

21-11-2018

Anne Overgaard fra protestgruppen overrakte de 1143 underskrifter til borgmester Martin Damm. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

1143 underskrifter imod linjeføringen på en ny vej over Herredsåsen og til Hestehavebakken Nord, blev afleveret til borgmester Martin Damm onsdag formiddag. Vejen er ikke en omfartsvej siger borgmesteren.

Borgerne i Raklevområdet har haft en underskriftindsamling i gang imod en ny vej, som skal etableres fra Herredsåsen og til Raklev, en vej som skal munde ud i Hestehavebakken i et T-kryds. Borgerne er især bekymret for trafiksikkerheden.

Onsdag formiddag mødte protestgruppen mod den nye vejføring op på rådhuset på Holbækvej, for at aflevere 1143 underskrifter mod den nye vej, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Anne Overgaard fra protestgruppen overrakte underskrifterne til borgmester Martin Damm, og sagde,

”Vi har nu i to år forsøgt at få ændret linjeføringen, vi vil rigtigt gerne have en vej, men vi vil gerne have den til at ligge et andet sted, så her er 1143 underskrifter fra borgere som kender Raklev og som færdes på vejene i det område, og som mener at den valgte løsning er forkert. Så få nu kikket på det, sæt jeg og kik hinanden i øjnene, det er ikke forkert at lave noget om hvis man er blevet klogere.”

Borgmester Martin Damm tog imod de godt 1100 underskrifter.

”Hele planen for Herredsåsen er vedtaget helt tilbage i den gamle Kalundborg Kommune, og folk har vist i årevis at det skulle være sådan, og det er egentligt den plan vi fylder ud nu, og det er en enig kommunalbestyrelse som har vedtaget vejen”, Sagde Martin Damm, og fortsatte,

”Den vejløsning som protestgruppen har foreslået vil give langt større trafik, så vil vejen blive brugt som en omfartsvej, og det vil give rigtigt meget trafik, og vi ville skabe større trafikproblemer på Klosterparkvej, vejen som skal etableres hen over Herredsåsen, er en boligvej som skal forbinde to områder, og beregnet til de borgere som bor i området.”

Beboergruppen fra Raklev er bange for trafiksikkerheden i det T-kryds hvor vej skal munde ud i Hestehavebakken, og har i stedet forslået at vejen føres til Nyrupvej.

”Vi tror ikke på at det kun bliver en boligvej, Rambøll har lavet beregninger på at der vil køre omkring 1700 biler i døgnet i det T-kryds på Hestehavebakken, så det vil blive en aflastningsvej,” siger Anne Overgaard.

Vejprojektet er sendt i udbud og entreprenørerne skal aflevere deres tilbud d. 28. november, så om det lykkedes for protestgruppen at få ændret linjeføringen er måske tvivlsom.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0