AnnonceLuk annonce




Borgmesteren går forrest i mindeoptog for Kim Larsen

05-10-2018

Af Jens Nielsen

Kalundborg mindes Kim Larsen med optog fra Klostertorvet inden mindekoncerten fra Rådhuspladsen 'Som et strejf af en dråbe', vises på storskærmen i havneparken.

Vær med til at mindes Kim Larsen i Kalundborg Havnepark på søndag d. 7. oktober. Kalundborg Kommune viser mindekoncerten fra Rådhuspladsen 'Som et strejf af en dråbe', på storskærmen, og inden mindekoncerten starter vil der være optog fra Klostertorvet med borgmester Martin Damm i spidsen.

”Vi vil selvfølgelig ikke stå i skyggen af hverken København, Århus, Odense og Ålborg, så vi viser også mindekoncerten for Kim Larsen, søndag aften på storskærmen i havneparken, og faktisk så har vi fået fem henvendelser fra borgere som har spurgt om ikke vi viser koncerten på storskærmen, så selvfølgelig gør vi det,” fortæller Cathrine Sinding fra Kalundborg Kommunes kulturforvaltning.

Aftenens program:

Kl. 19.00 mødes alle interesserede på Klostertorvet til optog. Med borgmesteren i spidsen går optoget fra Klostertorvet til Lindegade, videre gennem Skibbrogade, for til sidst at ende i Havneparken.

Kl. 19.15 Borgmester Martin Damm har ordet

Kl. 19.20 Forsanger i Move Out, Kenneth Vester fortæller lidt om Kim Larsen + fællessang

Kl. 19.30 Viser livekoncerten ''Som et strejf af en dråbe'' på storskærmen.

Vær opmærksom på at der ikke bliver uddelt fakler ved optoget, men Kalundborg Kommune opfordrer til at man selv medbringer stearinlys, lygter, telefoner, lightere eller andet.

Der vil være mulighed for at købe en god kop kaffe hos Costa Kalundborg Kaffe og pølsevognen vil også være åben.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0