AnnonceLuk annonce




Book en legeplads

01-04-2020

Hobitten i Gørlev. Arkivfoto: Jens Nielsen

I disse tider med begrænsninger i bevægelsesfriheden for de lokale børnefamilier, kommer børnehaven Hobitten i Gørlev med et godt tilbud.

I den kommende weekend samt hele påsken, får de lokale børnefamilier mulighed for at booke plads på børnehavens legeplads.

“Det er organiseret således, at man kan booke legepladsen for halvanden time indenfor tidsrummet 10.00 - 17.00 i dagene 4. og 5. april samt i påskedagene fra 9. - 13. april”, fortæller Hobitten’s leder Berit Westi.

Der bliver altså mulighed for at fire børnefamilier pr. dag kan få et lille pusterum med lidt frisk luft på Hobitten’s dejlige udendørsareal, der rummer masser af legemuligheder.

“Jeg kan godt forstå hvis børnefamilierne er ved at få kuller, og hvis vi på nogen måde kan bidrage til at give dem en mere tålelig hverdag, så gør vi gerne det”, siger Berit Westi, og fortsætter: “Vi har jo desværre ikke en stor offentlig legeplads i Gørlev, og her kan vi tilbyde mulighed for leg og hyggeligt samvær i et afgrænset miljø og et afgrænset tidsrum - uden smitterisiko”.

Alle børnefamilier i Gørlev og omegn er velkomne til at benytte sig af tilbuddet ved at henvende sig til Hobitten’s leder Berit Westi – se Hobittens Facebook.

“Tag bare madkurven og picnic-tæppet, hvis vejret er til det”, lyder det afslutningsvis fra Hobitten’s leder.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0