AnnonceLuk annonce




Boligselskab sætter 10 hjertestartere op

10-05-2019

Bestyrelsesmedlemmer, elektriker, funktionærer og Vestsjællands Brandvæsen var fredag samlet da formand for KAB, Richard Poulsen, præsenterede det nye hjertestarter projekt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Almennyttige Boligselskab (KAB) sætter nu hjertestartere op i alle deres afdelinger i Kalundborg. Hjertestarterne bliver tilgængelige for alle 24 timer i døgnet.

Kalundborg Almennyttige Boligselskab (KAB), der har godt 1000 lejemål fordelt i Kalundborg, har valgt at der skal sættes en hjertestarter op i alle deres afdelinger. Hjertestarterne er leveret af Vestsjællands Brandvæsen og de monteres i løbet i af maj måned.

”Flere af afdelingerne har foreslået af vi fik sat hjertestartere op, og det er ikke noget vi stemmer om, man skal ikke stemme om liv eller død, så jeg foreslog bestyrelsen at vi fik sat hjertestartere op i alle vores afdelinger, og det var der bred enighed om,” fortæller Richard Poulsen, formand for KAB.

Efter at have indhentet tilbud flere steder fra, er valget faldet på at det er Vestsjællands Brandvæsen som leverer de 10 nye hjertestartere, som monteres af Electricom.

Hjertestarteren som er valgt, er sidste nye model, hvor der tydeligt fortælles hvad man skal gøre, samtidig vises det med billeder på en lille videoskærm.

De 10 nye hjertestartere monteres udendørs i skabe, som kan tilgås døgnet rundt. Alle boligforeningens funktionærer skal nu på førstehjælpskursus, lige som der vil blive kurser for beboerne hvis der er interesse for det.

De 10 nye hjertestartere vil også blive registreret på hjertestarter.dk, så man via en app på telefonen, altid kan finde den nærmeste hjertestarter.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0