AnnonceLuk annonce




Bogudgivelse: Billeder fra Kalundborg

16-10-2018

Kalundborg Lokalarkiv er klar med den næste bog. 

Af Jens Nielsen

Kalundborg Lokalarkiv er klar med den 6. bog i serien ’Billeder fra Kalundborg’. Bogen præsenteres ved en reception på lørdag.

Igennem årene har Kalundborg Lokalarkiv indsamlet rigtigt meget materiale som fortæller om både store og små begivenheder i Kalundborg. Ud fra den store samling har Kalundborg Lokalarkiv gennem de seneste år udgivet fem bøger med titlen ’Billeder fra Kalundborg’, og nu kommer den 6. udgave.

Den nye bog præsenteres på lørdag d. 20. oktober ved en reception mellem kl. 11 og 13, i Kalundborg Lokalarkivs lokaler, Volden 1 i Kalundborg.

Bogen, ’Billeder fra Kalundborg - 6’, er på 126 sider, og af indholdet kan bl.a. nævnes, Dengang der var færger, rejepytten, siloen på Vesthavnen, torvehandel, bageren på Øen, og mange andre spændende billeder og tekster.

Teksterne er skrevet af Niels A. Jensen fra Kalundborg Lokalarkiv, og den grafiske tilrettelæggelse har været lagt i hænderne på Viggo K. Pedersen fra Forlaget Almuebøger.

”De første fem bøger er blevet godt modtaget, og vi håber også at læserne vil synes om den nye bog,” siger Niels A. Nielsen.

Bogen vil efter udgivelsen på lørdag kunne købes på Kalundborg Lokalarkiv, Forlaget Almuebøger samt Kalundborg Bog og Ide.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0