AnnonceLuk annonce




Børnene skal også stemme

16-05-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Alle landets børnebiblioteker inviterer til Børnevalg 2019, for at styrke børnenes forståelse og lyst til at deltage i demokratiet. På Kalundborg Bibliotekers bemandede afdelinger kan børn fra 4 til 12 år komme og stemme. De kan frem til den 5. juni komme og vælge, hvem der skal vinde årets Børnevalg. Der er også en Quiz, børnene kan deltage i, og måske være heldige og vinde en bogpræmie.

Danmarks børnebiblioteker er klar med et stærkt hold af kandidater, og bibliotekerne bliver oversvømmet af valgplakater. Der er helt nye navne på listen i år, som samlet udgør et rigtig stærkt felt med en bred afspejling af børnenes favoritter. Børnene kender nemlig kandidaterne særdeles godt, for det er figurer fra børnebøgerne der er på børnenes stemmeseddel. 

Flere af de nye kandidater har solid institutions- og livserfaring. Andre er superstærke på venskaber, familiehygge og børneliv, så det bliver særdeles spændende at følge børnevalget i år. 

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”. Over 15.000 danske børn og biblioteker i 69 kommuner deltog i Børnevalget 2017. 

Hvorfor Børnevalg? 

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge engagerer sig generelt ikke særlig meget i den offentlige debat. 

”Danske børn og unge mangler politisk selvtillid. Vi tror, det er vigtigt, at begynde tidligt med at give børnenes lyst til at deltage, og det er oplagt at bruge noget, de kender og er trygge ved fra deres litterære univers,” siger Michel Steen-Hansen, der er direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Danmarks Biblioteksforening står derfor bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, og det vil Kalundborg biblioteker gerne deltage i.

Man kan se mere på: http://www.børnevalg.dk/



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0