AnnonceLuk annonce




Børnene forstår det ikke – det har træneren gjort noget ved

05-03-2021

Træner for LykkeLiga i Svebølle, Katrine Koustrup Ludvig Olsen, har sammen med sin far Jacob, som er hjælpetræner for holdet, mødes med børnene hver torsdag over computeren.

Af Jens Nielsen

Håndboldholdet LykkeLiga i Svebølle, som er udviklingshæmmede og handicappede børn i alderen 5-15 år, har svært ved at forstå hvorfor de ikke må komme til håndbold, nu mødes træneren med børnene over computeren.

Katrine Koustrup Ludvig Olsen, som er ide-kvinden bag LykkeLiga håndboldholdet i Svebølle, har efterhånden fået samlet 15 børn til holdet, og både børn og forældre bakker flot op, men coronapandemien har sat en stopper for træningen i hallen og det har flere af børnene svært ved at forstå. Så nu mødes Katrine Koustrup Ludvig Olsen hver torsdag med børnene via zoom på computeren.

”Der er meget børnene ikke helt forstår, og de kan ikke helt finde ud af, at de må godt komme i skole men ikke til håndbold, derfor mødes vi trænere med børn og forældre over zoom på computeren hver torsdag, så vi stadig kan holde kontakten med hinanden, og det har været rigtigt godt,” fortæller Katrine Koustrup Ludvig Olsen, og fortsætter,

”Så fortæller de hvad de har lavet, de viser deres kæledyr frem, vi leger ’kongens efterfølger’, og snakker om løst og fast, det er rigtigt hyggeligt.”

Og der er ingen tvivl om, at børnene glæder sig til de igen kan komme til håndboldtræning.

"Jeg savner så meget at komme til lykkeliga og at alt det der corona er forbi," siger Malthe på torsdagens zoommøde.

Katrine Koustrup Ludvig Olsen har sidst set børnene fysisk lige før jul, hvor hun var rundt med julegaver til alle børn, en rigtig håndboldtaske.

Juleafslutningen, som var en tur i Kino Den Blå Engel, blev også aflyst, så nu håber børn, forældre og trænerteamet for LykkeLiga i Svebølle, at alle kan mødes til udendørs træning efter påske, hvor vejret forhåbentligt er blevet lidt varmere.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0