AnnonceLuk annonce




Børn og musik i trillebøren

14-04-2019

Lone Wernblad synger til familiekoncerten på Musisk Skole den 28. april i forbindelse med Nordisk Kulturfestival.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Nordiske helte, udyr og skønne jomfruer – det er nogle af ting, som Lone Wernblad og hendes band synger om på deres store familiekoncert på musikskolen, søndag den 28. april.

Der findes så meget skøn musik for børn i de andre nordiske lande, men der er sjældent nogen, der spiller det, selv om noget af det faktisk er kendt i forvejen. Tænk bare på musikken fra filmene med Emil og Pippi. Men der er meget mere end lige det. Vi kalder vores koncert for ”Trillebørtur rundt i Nord”. Vi fylder trillebøren med eventyr, sange og oplevelser fra vores rejser i Norden,” fortæller Lone Wernblad.

Koncerten markerer en afslutning på den nordiske kulturfestival, som er i gang i Kalundborg Kommune. En deltagelse i Nuuk Nordic Festival gav Lone inspiration til en festival, og med sponsorater fra Kalundborg Kommunes Koncertpulje og Nordea afdeling Kalundborg er festivalen blevet en realitet.

Billetter kan købes på kalundborgbib.dk eller ved indgangen. Koncerten er beregnet for børn mellem 3 og 10 år.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0