AnnonceLuk annonce




Bøde pga. uforsigtighed

14-11-2017

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sent i går aftes måtte mandskab fra Gørlev Brandstation under Vestsjælland Brandvæsen samt Midt- og Vestsjællands Politi ud til brand i en garage i Høng.

Omkring kl. 23.20 i går aftes kørte mandskab fra Gørlev Brandstation under Vestsjælland Brandvæsen samt Midt- og Vestsjællands Politi til Tranevej i Høng, hvor der var ildebrand. Det viste sig, at beboeren – en 40-årig mand – tidligere på dagen havde hældt aske/gløder fra en spand ned i en 700 liter plastcontainer. Herefter udbrød der brand i containeren, således at branden også forrettede skader på garageport og tag.

Ingen kom til skade ved branden, der efter politiets opfattelse skyldtes uforsigtighed med aske med mulige gløder i. Beboeren blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen, og kan nu se frem til at modtage en bøde.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0