AnnonceLuk annonce




Blomsterpige kåret som ´Årets Erhvervsmand´

01-03-2017

Charlotte Haue Hansen, indehaver af Lynghuset i Gørlev, kåret som 'Årets Erhvervsmand 2016'. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Charlotte Haue Hansen, indehaver af Lynghuset i Gørlev, blev tirsdag aften kåret som ’Årets Erhvervsmand 2016’ i Gørlev.

Omkring 30 medlemmer af Gørlev Handels- og Erhvervsforening var mødt op i Gørlevhallen til den årlige generalforsamling, som ud over formandens gennemgang af året, fremlæggelse af regnskab samt valg til bestyrelsen, traditionen tro også indeholdt kåring af ’Årets Erhvervsmand’, en pris der er uddelt siden 1978.

I år tilfaldt den ærefulde titel indehaver af blomsterforretningen Lynghuset, Charlotte Haue Hansen.

”Virksomheden er med til at byde gæster og kunder velkommen til byen på en af vore indfaldsveje, altid flot rydeligt område uden for, personen er meget aktiv i sin virksomhed, personen udøver sammen med sit personale en udsøgt god service og er vellidt i hele byen, virksomheden er også med til at trække andre kunder til byen gennem deres vareudvalg”, sagde formand for foreningen Dan Hansen, inden han afslørede vinderen for forsamlingen.

Masser af aktiviteter

Der er ingen tvivl om at Gørlev Handels- og Erhvervsforening er aktiv i lokalområdet, det kunne man bl.a. høre da formand Dan Hansen gennemgik året 2016, et år som har budt på Gørlevmesse, arrangement pinse lørdag i byen, Rynkeby cykelløb, otte torvedage i samarbejde med bl.a. Turistforeningen, Roelygteoptog, juletræstænding og uddeling af risalamande lige før jul.

De mange aktiviteter fortsætter i 2017, hvor der bl.a. arbejdes på en fælles stand for Gørlev firmaerne på årets Kalundborgmesse til efteråret.

Tæt samarbejde

Aftenen bød også på et indlæg fra erhvervsdirektør fro Kalundborgegnens Erhvervsråd, Hans Søie, som lagde op til et tættere samarbejde med foreningen i Gørlev.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0