AnnonceLuk annonce




Bliver rykket frem i vaccinekøen

05-05-2021

Af Jens Nielsen

Beboerne på syv øer i Region Sjælland bliver nu tilbudt en vaccine mod coronavirus, da Sundhedsstyrelsen har givet dispensation til, at de bliver rykket frem i vaccinekøen. I Kalundborg Kommune gælder det beboerne på Sejerø.

Vaccinationstilbuddet på øerne gælder fastboende øboere over 16 år, som alle vil blive tilbudt vaccination i uge 20, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Borgerne på øerne i Region Sjælland vil nu blive tilbudt vaccination mod COVID-19 på egen ø, da regionen i et stærkt samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland (PLO) nu tilbyder vaccination lokalt på øerne.

Vaccinationstilbuddet på øerne gælder fastboende øboere over 16 år, som alle vil blive tilbudt vaccination i uge 20. På den måde udnytter regionen vaccinerne, ressourcerne og logistikken bedst muligt og minimerer dermed risikoen for vaccinespild.

Et tæt samarbejde med PLO Sjælland har været med til at bane vejen for vaccination på de syv øer Fejø, Femø, Sejerø, Orø, Omø, Agersø og Askø. På de fire førstnævnte øer bliver det øens læge, der varetager vaccinationerne.

”Jeg er glad for, at vi sammen med PLO tilbyder vaccination ude på vores øer. Vi har hele tiden arbejdet for at få vaccinetilbuddet helt ud i nærområderne, og nu kommer vi helt tæt på de borgere, der bor på de ikke brofaste øer. Nærheden skal modvirke ulighed i sundhed og skabe motivation og opbakning til vaccinationsindsatsen i hele regionen. Det er helt afgørende,” siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Også på andre småøer i Danmark bliver borgerne skubbet frem i vaccinekøen. Det drejer sig om øerne Anholt, Tune, Endelave og Læsø. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0