AnnonceLuk annonce




Bliv slået til ridder af Kalundborg

22-06-2021

Børn har nu mulighed for at komme på ridderskole på Kalundborg Museum.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Museum tager riddervæsenet alvorligt, og udbreder ridderens dyder og færdigheder til børn, der synes, at det er sejt at være ridder af Kalundborg. 

Hvem har sagt, at riddere er noget, der kun hører til i middelalderen? Det mener man i hvert fald ikke på Kalundborg Museum. En rigtig ridder kan skrive breve, ride en hest, skyde med bue og pil og håndtere et sværd. 

I ridderskolens skrivestue lærer ridder-aspiranterne at skrive med fjer og blæk, så de kan udfylde det cerfikat, der giver riddertitlen. Kunsten at ride en hest bliver trænet i museets udendørs ringriderbane i træ (hvor ingen falder af hesten), og der bliver øvet i at ramme rigtigt med bue og pil i bueskydning under sikre forhold. Undervejs er der gode fif til, hvad en ridder ellers skal kunne, bl.a. at bruge sværd og skjold. Ridderskolen afsluttes med en ceremoni, hvor aspiranterne bliver slået til riddere.

Ridderskolen er åben hver tirsdag og torsdag i de tre første uger i skolernes sommerferie (uge 26, 27, 28) kl. 10.30-12.30 og igen 13.30-15.30. Bestil billet på vestmuseum.billletexpressen.dk. Ridderskolen er særlig velegnet til børn mellem 4-8 år.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0