AnnonceLuk annonce




Bliv klogere på Energistyrelsens tilskudspuljer

27-04-2021

Kalundborgegnens Erhvervsråd inviterer til fyraftensmøde om Energistyrelsens tilskudspulje ved energibesparelser i bygninger. Mødet er for Små og Mellemstore Virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen.

I samarbejde med Videncenter for Energibesparelser i Bygninger inviterer Kalundborg Håndværkerforening og Kalundborgegnens Erhvervsråd til fyraftensmødet ”Energibesparelser i boliger – introduktion til Energistyrelsens tilskudsordninger”.

Fyraftensmødet finder sted den 5. maj kl. 15.00-16.00 hos Kalundborgegnens Erhvervsråd, i Bredgade, Kalundborg. Det er gratis at deltage.

Den 7. april 2020 åbnede en ny omgang af de offentlige tilskudspuljer, som kører til og med 2026. Der var i denne omgang afsat 250 mio. kr., hvor puljen blev tømt på mindre end én dag. Med rekordmange ansøgninger for at få tilskud til at få gennemført flere energiforbedringer har det vist sig, at der nu er mange boligejere i Danmark, som er interesseret i energirenovering og konvertering til varmepumper.

Informationsmødet byder på et fagligt oplæg efterfulgt af en spørgerunde. Mødet henvender sig til SMV’er inden for bygge- og anlægsbranchen, som gerne vil vide mere om tilskudsordningerne og hvordan de kan rådgive deres kunder i at søge.

Oplægsholder er Kai Borggren fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Han vil fortælle om tilskudsordningerne og hvilke krav der hører med tilskuddene., herunder VE-godkendelse i forbindelse med tilskud til konvertering til varmepumper. Der vil desuden være en kort introduktion til nogle af Videncenterets gratis vejledninger og værktøjer, som er udarbejdet til byggebranchen for nemmere og hurtigere at kunne udføre og beregne energibesparende tiltag.

Fyraftensmødet slutter af med en spørgerunde og opsamling.

Deltagelse i mødet kræver en tilmelding på Erhvervsrådets hjemmeside eller på mail info@kalundborgerhverv.dk  


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0