AnnonceLuk annonce




Blå blok vandt i Kalundborg

01-02-2019

Veninderne Camilla Edling og Jasmin Granell var blandt de elever i Kalundborg Kommune som stemte til Skolevalget. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går, torsdag, var der skolevalg, hvor 11 skoler i Kalundborg Kommune deltog. Resultatet for Kalundborg Kommune blev en sejr til blå blok med 59,6 pct. af stemmerne mod 40,4 pct. til rød blok. Især de Konservative var populære blandt de unge.

Skoler over hele landet afholdte i går skolevalg, i alt deltog 80.000 skoleleever på landsplan, heraf 621 elever fra 8., 9. og 10. klasse fra Kalundborg Kommune. I Kalundborg Kommune blev det en sejr til blå blok med 59,6 pct. mod 40,4 pct. til rød blok. Især de Konservative var populære i kommunen, da de rendte med hele 22 pct. af stemmerne fra de unge. De var dog tæt forfulgt af Socialdemokratiet, der fik 18,7 pct. af stemmerne. Herefter kom Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance relativt tæt op ad hinanden med mellem 12,7 pct. og 11,3 pct. Radikale Venstre fik 7, 6 pct., og Enhedslisten 6 pct., SF og Alternativet lå begge på 4 pct, mens Nye Borgerlige var helt nede på 1,6 pct. og Kristendemokraterne i bunden med 0,5 pct.

Kigger man på valgresultatet på landsplan ligger rød og blå blok dog noget tættere hinanden end, hvad tilfældet er for Kalundborg Kommune. Her lyder tallene nemlig på 51,2 pct. til blå blok, og 48,8 til rød blok. Ligesom Socialdemokraterne på landsplan er dem, der har fået flest stemmer, nemlig 22,6 pct.

Det var kun Tømmerup Fri- og Efterskole, Skolen På Herredsåsen og Synscenter Refnæs (hvor kun seks elever er stemmeberettiget), der havde rød blok som vinder, heraf dog kommunens største skole med næsten en tredjedel af de stemmeberettiget elever. Alle andre skoler i kommunen havde et pænt stort flertal blandt eleverne til de blå partier. 

Der deltog i alt 11 skoler fra kommunen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0