AnnonceLuk annonce




Af sted til Bjergsted Bakker

20-01-2019

Søndag den 27. januar er der igen vandretur i Bjergsted Bakker. Foto fra tur i Bjersted Bakker i 2018.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg inviterer på den traditionelle vinter vandretur for hele familien i Bjergsted Bakker søndag d. 27. januar. 

Foreningen håber på snevejr på, så kælkene kan komme i brug på de mange bakker på vinter vandreturen. Skulle der mod forventning ikke være sne til kælketure, så går vandreturen stadig til Skarresø og havørne reden. Carsten Clausen er guide på turen, som er fast på foreningens program – foreningen håber på ligeså stor deltagelse, som de sidste par år, hvor der har deltaget mellem 50 og 80 personer i turen.

Bjergsted Bakker dækker et areal på cirka 274ha. De stejle skrænter er op til 60 meter, og når man står på toppen 90 meter over havets overflade, er der udsigt over Sejerø Bugt, Skarresø, Saltbæk Vig og det omkring liggende landskab. Bakkerne er formet af gletsjers fremrykning og efterfølgende smeltning for mere end 16.000 år siden. Bakkerne opstod i yderområdet af isens fremrykning mod vest. Fra toppen ses tydeligt den flade slette, der ligger vest for Bregninge. Sletten er Sjællands største hedeslette, og er i dag præget af omfattende råstofindvinding, som afleder øjets opmærksom fra sletten.

Fra toppen af Bjergsted Bakker er der en lille kilometers vandretur til Skarresø. I Skarresø har et havørne par i en del år fået unger på vingerne til stor glæde for ornitologer og fugleinteresserede. 

En central del af Bjergsted Bakker blev fredet i år 2000.  Fredningen tilgodeser ikke mindst områdets flora og fauna. På de mange overdrev gror en del sjældne planter, som bl.a. tiltrækker sommerfugle. 

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at man tager fornuftige travesko og varmt tøj på til turen, da der kan være koldt på toppen. Har man mulighed for at medbringe termokanden, er det også en god ide. Foreningen erindrer om, at hunden skal holdes i snor hele vejen – ellers er eneste krav at medbringe det gode humør.

Turleder og deltagere mødes ved Bjergsted Forsamlingshus kl. 13. Turen forventes at tage et par timer eller tre. Foreningens mange arrangementer kan løbende ses på foreningens hjemmeside.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0