AnnonceLuk annonce




Magi og film til børn med diabetes

18-02-2020

Lørdag den 22. februar er der tryllekunst og film i Kino Den Engel for børn med diabetes.

Af Gitte Korsgaard  jens@tv-kalundborg.dk

Tilbage i november, hvor der var World Diabetes Day, afholdte Mette Thisgaard et foredrag i biograf Kino Den Blå Engel i Kalundborg om at være forælder til et barn med en kronisk sygdom. I den anledning overrakte Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel et gavekort til Mette THISGAARD på en gratis biografforestilling for en hel sal fuld af børn, der lever med diabetes, doneret af Kino Den Blå Engel og filmselskabet.

Lørdag den 22. februar vil omkring 100 børn samles i Kino Den Blå Engel i Kalundborg, da biografen i samarbejde med filmselskabet, der viser ’Drømmebyggeren’, har doneret en gratis forestilling for alle diabetes børn tilknyttet Holbæk Sygehus. Det var Mette Thisgaard, der modtog gavekortet, da hun holdte foredrag om netop type 1 diabetes i Kino Den Blå Engel i november sidste år. Mette Thisgaard er mor til 12-årig Thilde-Mai, der har haft type 1 diabetes, siden hun var to år.

Inden filmen vises lørdag eftermiddag, kommer også tryllekunstner, Lars U forbi og drysser lidt magi for de mange børn, der alle kan have det lidt svært i hverdagen. Mette Thisgaard er meget taknemmelig for, at der bliver tænkt på de mange børn med en kronisk sygdom, som diabetes jo er.

”Jeg er meget taknemmelig for, at andre tænker på børnene. Det gør mig glad og rørt, at jeg får muligheden for at invitere børn med diabetes  til en hyggelig dag med tryllekunst og film, og på den måde komme lidt væk fra hverdagen med sygdom,” fortæller hun.

Mette Thisgaard har i mange år kæmpet for, at der bliver sat mere fokus på type 1 diabetes, og i særdeleshed på alle de børn, der kæmper med den kroniske sygdom hver dag. 

Flere børn og unge bliver i dag ramt af diabetes. I dag vurderes, at ca. 3.200 børn og unge har type 1 diabetes. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0