AnnonceLuk annonce




Kæmpe bingoshow – præmier for 125.000 kroner

07-09-2019

Anita Winther, koordinator i handelsforeningen Vores Kalundborg, tv i billedet, sammen med købmand Peter Egebæk og Liss Thomsen fra Meny. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Søndag den 29. september er den ukronede banko-konge, Banko Carl, i Tømmeruphallen til Bingo Show arrangeret af Vores Kalundborg. Der er godt 1000 flotte præmier til en værdi af mere end 125.000 kr.

Søndag d. 29. september kl. 15 danner Tømmeruphallen rammen for et kæmpe Bingo Show med den kendte banko-entertainer, Banko Carl, og med Vores Kalundborg som arrangør, og Meny Kalundborg som hovedsponsor.

Til det store bingo show er der mere end 1000 gaver til en samlet værdi af godt 125.000 kroner.

Meny Kalundborg er hovedsponsor på det store bingo show og har doneret præmier for 50.000 kr.

”Når vi er med som hovedsponsor er det selvfølgelig for at støtte op om den gode sag, som vi også har gjort tidligere,” siger Meny købmand Peter Egebæk.

Overskuddet fra det store bingo show går til Vores Kalundborgs julebelysning, hvorplanen er, at der etableres en helt ny og spændende julebelysning i Kordilgade.

”Der er rigtigt mange af byens butikker som har bidraget med rigtigt flotte præmier til det store bingo show, lige fra vaskemaskiner til cykler, briller, ure, og der er gavekort på både 4- og 5000 kr., og der er også en heldig bingospiller som kan gå hjem med 5000 kr. i kontanter, ja listen over flotte gevinster er meget lang” fortæller Anita Winther, koordinator i handelsforeningen Vores Kalundborg.

Med Meny som hovedsponsor er der mulighed for at vinde en række af flotte gavekurve til en værdi af kr. 500 pr. stk., men også et kvartalsforbrug af brød, blomster, kødvare og frugtkurv, og så er der et væld af sidegevinster, faktisk fem til hver side hver gang der er bingo.

Billetterne til bingospillet købes hos Meny på Nørre Alle, og der er allerede godt gang i salget, så det er med at få sikret sig en af de 750 billetter som er til salg. Indgangsbilletten bliver efterfølgende indløst til seks bingoplader i Tømmeruphallen, hvor der naturligvis også er mulighed for at købe flere plader.

Ud over selve bingoshowet, så vil der også være kinisisk lotteri hvor der selvfølgelig også er masser af præmier, så der er al mulig grund til at få købt sig en billet til det store Bingo show, stort set alle kommer til at gå hjem med en gevinst.

Banko Carl har indgået et underholdningsmæssigt samarbejde med Brian og Fætter (duoen Butterflies), som han i nogle år har samarbejdet med på lokalt plan med disse store shows, og derfor bliver der masser af både banko og show i Tømmeruphallen, lige som der er gratis isvafler til alle børn.

Vores Kalundborg har i forbindelse med det store bingoshow lavet aftale med Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening, som stiller med folk til at hjælpe med at få delt de mange gevinster ud til vinderne.

Bingoshowet, der ventes at vare i omkring to og en halv time inklusiv pause, begynder klokken 15, men arrangørerne opfordrer til, at man kommer i god tid. Dørene åbnes kl. 13.30



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0