AnnonceLuk annonce




Billedserie: Veteraner på træf

24-08-2019

Turen gik bl.a. langs Tissø. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det var ren nostalgi da en lang række af NSU-biler og motorcykler, lørdag formiddag svingede ind på Vestsjællands Bilmuseum i Sæby. NSU Klub Danmark holder træf i tre dage, med Reersø Camping som centrum.

Der findes en meget lang række af bilmærke klubber i landet, en af dem er NSU Klub Danmark, som har omkring 300 medlemmer.

Mange af dem er med til det årlige træf for NSU-entusiaster, som i år afholdes på Reersø Camping over tre dage.

Lørdag formiddag var der arrangeret en køretur for de mange biler og motorcykler som var mødt frem i det flotte vejr. Turen gik bl.a. rundt om Tissø inden der var pause på Vestsjællands Bilmuseum i Sæby, hvor der var tid til at sparke dæk.

Den ældste NSU bil som var med på turen, er fra 1958, og der er kun fremstillet 31.900 eksemplar af lige den model. Bilen er med en to cyl. motor på beskedne 583 ccm og bare 20 hestekræfter.

En anden NSU, en Prinz var fra 73 og stod stadig i original lak og med det originale indtræk. Den flotte bil havde kun kørt 66.000 km.

NSU var et tysk kvalitetsprodukt som fremstillede både biler og motorcykler. I 1969 opkøbte VW/Audi NSU og i 1977 stoppede produktionen af NSU-biler.

Men folk med NSU i blodet holder stadig ved og bruger rigtigt mange timer på at de gamle biler skal bestå i mange år endnu.

Interesserede kan kikke forbi Reersø Camping for at kikke på de flotte veteraner.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0