AnnonceLuk annonce




Billedserie: Stor opbakning til markedsdag

25-08-2018

Børnene lærte hvordan man slukker branden i en gryde. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der var stor opbakning til Snertinge og Omegns Erhvervsforenings Markedsdag i Snertinge lørdag.

Allerede fra morgenstunden strømmede folk til det store telt på markedspladsen i Snertinge, her blev der budt på gratis kaffe og morgenbrød, og teltet var nærmest helt fyldt, da borgmester Martin Damm åbnede Snertinge Markedsdage, og takkede arrangørerne bag markedsdagen for det store arbejde i det lille lokalsamfund.

Det er andet år at Snertinge og Omegns Erhvervsforening afholder det store arrangement lige midt i Snertinge, en markedsdag for hele familien, med kræmmermarked, masser af underholdning for børnene og salg af mad og drikke.

”Vi oplever en flot opbakning fra publikum, men også fra vores medlemmer, hvor mere end 30 virksomheder har støttet økonomisk så det har været muligt at købe underholdning for børnene,” fortæller formand for foreningen Maria Carlson.

Der var omkring 50 stande på markedet hvor der kunne købes stort set alt, lige fra tøj til voksne og børn, lammeskind, legetøj, antikviteter og tøjbamser, de grønne spejdere og FDF var også på plads til markedsdagen, de havde stand på hver sin side af folkekirken, hvor præsterne fra kirkerne i gamle Bjergsted Kommune mødte borgerne.

En af de aktiviteter som hver gang trækker mange mennesker, er politi og brandvæsen, her var områdebetjent Jesper Fabrin klar med gode råd om nabohjælp mens børnene var helt vilde med at sidde i politibilen.

Mandskab fra Snertingestationen under Vestsjællands Brandvæsen havde rullet en slange ud så de mindste kunne prøve at sprøjte med vand, og for de lidt større børn var der undervisning i hvordan man slukker brand i en gryde.

Lørdag aften er der fest i det store telt, med god mad og levende musik.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0