AnnonceLuk annonce




Billedserie: Sidste skoledag blev fejret

16-05-2019

Hver af afgangsklasserne var på scenen for at underholde lærere og de andre elever. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stemning var mere end høj, da der torsdag blev fejret sidste skoledag på Kalundborg Gymnasium og HF.

De mange afgangselever fra Kalundborg Gymnasium og HF havde torsdag sidste skoledag, derfor var flere af klasserne inviteret til morgenbrød hjemme hos lærerne, mens andre drak kaffen på skolen.

Midt på formiddagen mødtes alle afgangseleverne til karamelkast i de klasser som har et eller to år endnu, og lige før middag blev alle afgangselever samlet i den store samlingssal til revy, hvor hver klasse optrådte med sjove episoder fra hverdagen.

Traditionen tro var de fleste fantasifuldt udklædt til lejligheden.

Efter at have lavet sjov med lærerne og kammeraterne i samlingssalen, stod den på fodboldkamp, lærerne mod eleverne.

Inden længe bliver det hele mere alvorligt med både skriftlige og mundtlige eksamener.

Det hele er overstået sidst i juni måned, hvor der danses om platanen i Klosterparken, og her vil alle være klædt i de traditionelle studenterhuer.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0