AnnonceLuk annonce




Billedserie: Rossen sang julen ind for 25. gang

09-12-2019

Tekst og foto: Jens Nielsen

Populære Stig Rossen gæstede Kalundborghallen mandag aften med sin populære julekoncert, med som gæstesolist var tidligere Den store bagedyst deltager.

For 25. år i træk er Stig Rossen ude på sin meget populære juleturné i november og december måned for bringe julestemningen ud til det ganske danske land. Mandag aften lagde musicalkongen vejen forbi Kalundborghallen.

”Koncerten i år bærer præg af lidt tilbageblik, vi skal se tilbage og synge nogle af de sange vi har sunget i de sidste 25 år, men vi har også tre helt nye sange med,” sagde Stig Rossen til de mange som havde sikret sig en billet i Kalundborghallen.

”I aften er det vores 18. koncert ud af i alt 30, så vi er godt og vel halvvejs og vi er allerede i julehumør,” fortsatte Rossen.

En af de sange som Stig Rossen har fået flest opfordringer på gennem de mange år, er sangen ’Den hellige stad Jerusalem’, og den var selvfølgelig med på aftenens koncert i Kalundborghallen.

Traditionen tro havde Stig Rossen en gæstesolist med til julekoncerten, i år er valget faldet på et af de nyere talenter på den danske musikscene, Jasmin Gabay, der bl.a. er kendt for sin deltagelse i DR’s Den store bagedyst 2018, men også fra Dansk Melodigrandprix 2019, hvor hun deltog med den latininspirerede sang ”Kiss Like This”.

”Jeg elsker jo mad og kager, og så tænkte jeg ved mig selv, hun kan bage, hun kan synge, that’s my kind of girl,” sagde Stig Rossen da han præsenterede Jasmin Gabay.

Det var Kalundborghallernes Restaurant der stod som arrangør af julekoncerten.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0