AnnonceLuk annonce




Billedserie: Piger og drenge med røde kinder

13-04-2019

Masser af udfordringer på mtb-sporet i Klosterskoven. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Cykle Club KCC havde lørdag inviteret piger og drenge til mountainbikeløb i Klosterskoven i Kalundborg. Interessen var stor til glæde for arrangørerne.

Med sol fra en klar himmel og Klosterskoven i Kalundborg helt forårsgrøn, var alle betingelser til stede for at køre mountainbike på sporet i skoven, da KCC Kidz, lørdag formiddag havde inviteret til medaljeløb, et tiltag for at tiltrække nye piger og drenge til sporten.

18 deltagere mødte op til medaljeløbet på deres egne cykler, og det er arrangørerne rigtigt tilfredse med.

”De andre år hvor vi har afholdt noget tilsvarende er der kommet 4 til 5, og med de mange tilbud der er til de unge mennesker i dag, så er vi meget tilfredse med fremmødet,” fortalte Eske Glad fra KCC Kidz

Deltagerne blev sendt afsted på en knapt en kilometer lang rute på mtb-sporet i Klosterskoven, her skulle der så køres omgange i en lille halv time, så det gav masser af frisk luft og røde kinder til deltagerne, i mens heppede forældre og de etablerede medlemmer af KCC Kidz på deltagerne, så de fik fornemmelsen af et rigtigt cykelløb.

Efter løbet var der kage og saftevand, samt medaljer til alle deltagere, og Eske Glad fortalte om det at køre på mountainbike i KCC Kidz, og der er ingen tvivl om at der er nye medlemmer på vej til klubben efter dagens løb, der var stor begejstring at spore blandt de unge piger og drenge.

Efter medaljeuddelingen var der mulighed for at prøve en af klubbens rigtige mountainbike rundt i skoven i følge med en KCC Kidz rytter, og den mulighed var der flere som tog i mod.

Blandt de største på Sjælland

Kalundborg Cykle Club har en af de største ungdomsafdelinger på Sjælland, faktisk omkring 35 cykelryttere som kører på mountainbike, både til træningsaftener og til løb rundt om på Sjælland.

Flere af de unge, de såkaldte KCC Kidz, flyver snart fra reden og skal op i de voksnes rækker, derfor gør klubben nu et tiltag for at tiltrække nye piger og drenge som har interesse for at cykle i naturen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0