Billedserie: Motorbåd udbrændte totalt

En mindre motorbåd udbrændte totalt onsdag aften i Reersø Havn. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Onsdag aften udbrændte en mindre motorbåd ved kajen i Reersø Havn. Ingen personer kom til skade.

De frivillige brandmænd på Reersø, blev sammen med brand mandskab fra stationen i Gørlev kaldt til ild i båd onsdag aften på Reersø Havn.

Motorbåden lå heldigvis alene ved kajen da branden brød ud omkring kl. 18.20, og der skete derfor ikke skade på hverken personer eller andre både.

Ilden havde godt fat i båden da brandmandskabet kom frem og båden stod ikke til at redde, den er udbrændt totalt.

Den mindre motorbåd blev trukket helt ind under land, hvor brandfolkene kunne efterslukke branden.

Hvorfor der pludselig gik ild i båden, vides ikke, måske en fejl i det elektriske system.

Del