AnnonceLuk annonce




Billedserie: Meny optimerer for 4.5 mio kr

04-11-2019

Meny købmand Peter Egebæk ved tegningen over de mange nye rørføringer i forretningen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Håndværkerne er endnu engang rykket ind hos Meny i Kalundborg. Denne gang gælder det udskiftning af alle frysere, en samlet investering på 4,5 mio kr.

Ved den sidste store ombygning hos Meny i Kalundborg, blev alle kølere og tilhørende køleanlæg udskiftet, nu er turen så kommet til alle supermarkedets frysere.

”Det her er det sidste der er tilbage, så har vi været hele turen rundt,” fortæller købmand Peter Egebæk, og fortsætter,

”Det gamle køleanlæg der trækker fryserne kan ikke længere vedligeholdes, så derfor er der etableret et helt nyt køleanlæg udenfor, som kun er til fryserne, og alle frysere skiftes ud.”

Det er en stor mundfuld, faktisk bliver der investeret 4,5 mio kr., men det er meget lidt af det som kunderne kan se.

”Det meste foregår ude bag ved, men i selve forretningen fjerner vi den store fryser med is ved kasselinjen, og flytter isen til nye vægfrysere, det vil optimere vores forretning, og vi får et gulvareal fri til andre aktiviteter, her er den største visuelle forandring for kunden,” forklarer Peter Egebæk.

Bag ved selve bageriet bygges der nye køle og frostrum til bageren, og i den bagerste del af forretningen, hvor der i dag er øl og vand, flyttes et fryserum, og to små rum, hvor de gamle køleanlæg hidtil har været, rives ned, på den måde bliver der et mere regulært butikslokale.

De nye frysere og køleanlæg sparer Meny Kalundborg for hele 40% co2 udledning.

Kan sove om natten

Det gamle køleanlæg har giver købmanden mange søvnløse nætter, den ene gang efter den anden har han måtte stå ud af sengen for at reagere på en kølealarm, men det skulle gerne blive noget mindre, og meget nemmere med det nye anlæg.

”Det nye køleanlæg kan overvåges via en app på telefonen, så i stedet for at skulle køre her ind til en alarm, kan jeg se på telefonen hvad der er galt, om der er tale om en falsk alarm, eller om det er noget en tekniker kan ordne vie en computer,” siger Peter Egebæk.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0