AnnonceLuk annonce




Billedserie: Meget tæt lokalopgør

10-01-2019

Af Jens Nielsen

Det blev et meget tæt lokalopgør da Løve-Høng Håndbold tog imod HF Kalundborg torsdag aften i herrernes kvalifikationsrække. Kampen blev først afgjort i kampens sidste minut.

Det blev på ingen måde nogen køn håndboldkamp da Løve-Høng Håndbold tog imod HF Kalundborg i Hønghallen torsdag aften.

Kalundborg var nok favorit til sejren, men det havde Løve-Høng tænkt sig at ændre på, så de bed godt fra sig lige fra start, og var da også kun to mål bagefter ved halvleg, hvor stillingen var 10-12.

Hjemmeholdet kom bedst fra start i anden halvleg, og fik bragt sig foran midt i halvlegen, og først i de sidste minutter af kampen tog Kalundborg sig gevaldigt sammen og fik scoret nogle hurtige mål, så de i det sidste minut kunne bringe sig foran og vinde kampen med bare et enkelt mål. Kampen endte 23-24, og dermed to vigtige point til HF Kalundborg.

”Man skal vide hvornår man skal føre, det skal man når kampen fløjtes af,” sagde Hans Wartenberg, træner for HF Kalundborg, lige efter kampen, og fortsatte,

”Jeg synes vi er ringe i dag, men vi er ikke de dårligste på gulvet, især anden halvleg kørte ikke rigtigt, men vi mangler også flere af de gode spillere i dag.”

HF Kalundborg er med dagens sejr, rykket op som nr. 2 i kvalifikationsrækken, mens Løve-Høng Håndbold er nr. 7.

Topscorer for HF Kalundborg blev Peter Kull med 8 mål, mens Joacim Petersen og Jacob Gosvig begge scorede hver 7 mål for Løve-Høng Håndbold.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0