AnnonceLuk annonce




Billedserie: Med tungen lige i munden

20-06-2019

Den store svovltank fylder godt i landskabet da den blev transporteres gennem Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En stor svovltank blev onsdag omkring spisetid flyttet fra Flakagervej og til Kalundborg Havn. Tanken er bygget lokalt og det er et lokalt firma som har formidlet transporten.

Gennem flere måneder har Kalundborg afdelingen af firmaet Veltec på Flakagervej i Kalundborg bygget en stor svovltank.

Forbipasserende på Hareskovvej har kunnet følge processen, hvor den 250.000 liter store tank tog form dag for dag. Nu er tanken færdig og onsdag aften blev den flyttet fra Veltec på Flakagervej og til Kalundborg Havn, hvor den skal udskibes fra, torsdag omkring middag.

Det kræver både det rigtige grej og de rigtige personer når man skal køre med en tank som er næsten syv meter i diameter og otte meter høj, især når et lyskryds skal passeres, så er der kun meget lidt plads på hver side af den store tank.

Lyskrydset på Hareskovvej, Carmen krydset, blev da også passeret i modsatte vejbane, for her er der mere plads, og det betød at den øvrige trafik måtte holdes tilbage mens transporten passerede, men alt gik helt efter planen, og omkring en halv time efter at den store svovltank havde forladt Flakagervej, ankom den til Kalundborg Havn, hvor den så bliver lastet på et skib torsdag omkring middag.

Den store svovltank, som vejer omkring 25 tons, skal leveres til Esso Raffinaderiet i Slagen, lige nord for Tønsberg i Norge.

Det er Kalundborg afdelingen af shippingfirmaet SDK som står for den samlede transport.

”Vi har fået transportopgaven, hvor vi står for alt lige fra den forlader Flakagervej i Kalundborg til den står på sin plads på Esso Raffinaderiet i Slagen i Norge,” fortæller Peter Labuz, direktør i SDK Kalundborg, og fortsætter,

”Tanken skal omlastes til en pram inden den kommer frem til Slagen, som så skal lægge til ved en stenbrink hvor en stor kran så skal løfte tanken på land, det er nok transportens største udfordring,”



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0