AnnonceLuk annonce




Billedserie: Masser af udfordringer til dygtige ryttere

19-05-2019

Tekst og foto: Jens Nielsen

Det store internationale Militarystævne, Kalundborg Horse Event, er i weekenden afviklet i Kåstrup ved Kalundborg, med deltagelse af ryttere fra hele norden og Tyskland.

160 Militaryryttere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, har hele weekenden deltaget i det store internationale stævne Kalundborg Horse Event i Kåstrup.

Det er Team Cep/Stald Jørgensen, med Mikkel Jørgensen i spidsen for det store arrangement, hvor de mange ryttere har været igennem både dressur, terrænspringning og ridebanespringning.

Lørdag gjaldt det terrænspringningen på de store marker på Gåsetoftevej, hvor der for de største af klasserne blev budt på 35 forhindringer på den omkring fire kilometer lange rute.

Det er Mikkel Jørgensen, som sammen med en lang række af frivillige, har brugt flere tusinde timer for at gøre det hele klart til arrangementet, bl.a. er der blevet bygget en lang række af nye forhindringer.

Terrænbanen er da også den eneste i landet i så stort et set up, og Mikkel Jørgensen høstede da også stor anderkendelse for de flotte forhold.

Og med det flotte solskinsvejr lørdag, de flotte gule rapsmarker og den blå himmel, var det et rigtigt flot skue at se de mange ryttere kæmpe mod forhindringerne.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0