AnnonceLuk annonce




Billedserie: Masser af julestemning i gågaden

12-12-2020

Som altid er der stor interesse for at snakke med julemanden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lørdag var der masser af julestemning i Kordilgade, med både julemand, hjælpenisser, musik og miniatureheste.

Det store gaveræs er godt i gang, lørdag var rigtigt mange på julegaveindkøb i byens forretninger, og i gågaden var der bl.a. musik, flere forretninger var rykket ud på gaden, der gik miniatureheste gennem gaden og så kunne børn og voksne møde julemanden og få en snak med ham.

De tre miniatureheste og et æsel deltog i et online juleridt, arrangeret af Dansk Småhestesport, hvor dagens tur skulle dokumenteres på facebook. I stedet for og ride en tur i naturen, blev det til en tur i gågaden til glæde for rigtigt mange børn og voksne.

Det er Gry Frellesvig Bertelsen fra Gørlev som ejer de små søde heste. Med på dagens tur var bl.a. hesten Henning, som også bruges som besøgshest på plejehjem, samt den kun syv måneder gamle bayline.

Julemanden havde hele familien med

Denne lørdag havde julemanden taget hele sin familie med i gågaden, både hjælpenisserne Kogle og Lille Lys samt nissemor. Der blev delt masser af flødekarameller ud til store og små børn, og julemanden fik rigtigt mange ønsker fra børnene. Et enkelt barn ville være helt sikker på at julemanden nu kunne huske hvad han ønskede, så han havde et brev med til julemanden med sin ønskeseddel i.

Julemanden er også i Kordilgade næste weekend, både lørdag og søndag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0