AnnonceLuk annonce




Billedserie: Legeland er et hit

10-02-2020

Der er masser af aktiviteter i det store legeland i Røsnæshallen hele ugen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Gymnastikafdelingen i RGI tilbyder at børn kan muntre sig i et stort legeland i Røsnæshallen hver dag i vinterferien. Børn myldrede ind da dørene blev åbnet mandag formiddag.

Hele denne uge fra mandag til fredag er der stort legeland i Røsnæshallen for 3-13-årige - faktisk også for de helt små i et separat område. Det er første gang, at man laver et sådan arrangement, og hos RGI glæder man sig over, at man nu kan bidrage til, at der sker noget sjovt for børnene i vinterferien.

Med masser af regn og blæst er vinterferien da også mest til indendørs aktiviteter, og der gik da også kun kort tid efter at det store legeland i Røsnæshallen åbnede dørene mandag formiddag, før masser af børn var i gang med at lege. På godt en time havde 150 børn sikret sig en billet.

I det store legeland er der blandt andet hoppeborge, boksepuder, sumodragter og forhindringsbaner for børnene. Derudover er der miniputområde for de helt små 0-4-årige

Cafeteriaet i Røsnæshallen er også åbent hele ugen, hvor man kan købe både mad og drikke. Der bliver lavet børnevenlige retter, ligesom der ydermere sælges slush ice, slik og popcorn. Og mens børnene dominerede i den store hal, så var der masser af forældre og bedsteforældre der hyggede i cafeteriet

Køber man en billet kan man være der hele dagen fra kl. 10-17. Der kan også købes to-dages kort samt et kort til hele ugen. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0