AnnonceLuk annonce




Billedserie: Koncert gik helt i kage

27-10-2019

Rigtigt mange børn havde taget deres sovedyr med til lagkagekoncerten på Musisk Skole søndag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rosa fra Rouladegade var søndag eftermiddag på Musisk Skole i Kalundborg med hendes lagkagekoncert, og man kan godt sige at koncerten gik i ’kage’, det er ikke altid det går som man regner med.

Børn og bamser strømmede søndag eftermiddag til Musisk Skole i Kalundborg for at høre Rosa fra Rouladegade.

Rosa har efterhånden besøgt Kalundborg en del gange, og hver gang underholder hun sammen med sit band, Sille og Palle, for fulde huse. Både børn og ældre hyggede sig søndag eftermiddag.

Nu var det jo en ’lagkagekoncert’, og så skal der selvfølgelig piskes flødeskum. Den opgave klarede Rose mens der blev sunget en af hendes populære sange, men da fløden var blevet stiv ville Rose lige tjekke flødeskummet ved at vende bunden i vejret på skålen over sit hoved, og så faldt omkring det have af flødeskummet ud i Rosas hår og ned ad nakken.

Det var helt sikkert ikke en del af koncerten, og Rosa stivnede da også lige et gangske kort øjeblik, og fortsatte så elleres koncerten med et grin.

Resten af den velbesøgte koncert blev gennemført med håret fuld af flødeskum, til stor morskab for børn og voksne.

Til sidst i koncerten var det lykkedes, bl.a. med hjælp fra flere børn, at få bagt en kage, godt fyldt med creme (barberskum) på toppen, og det endte selvfølgelig i hovedet på både Rosa og guitaristen Palle, men modsat flødeskummet, så var det en del af showet.

En søndag eftermiddag med masser af god underholdning fra den altid smilende Rosa, og i år altså med håret fyldt med flødeskum.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0