AnnonceLuk annonce




Billedserie: Klovne løb for en god sag

10-06-2018

Næsten 200 mødte op til Klovneløbet i Kalundborg søndag formiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rekorddeltagelse til dette års Klovneløb i Kalundborg. Løbet er til fordel for Danske Hospitalsklovne.

Rigtigt mange var mødt op søndag formiddag, faktisk 200 på nær et par stykker, for at deltage i Klovneløbet 2018. Mange af deltagerne havde taget opgaven seriøst og mødte op udklædt på den ene eller anden måde, og ellers var der mulighed for at få en rød næse udleveret sammen med startnummeret.

”Det er faktisk rekorddeltagelse, vi har aldrig været så mange før, de andre år har deltagerantallet ligget på omkring 150,” fortæller arrangør Mette Gildberg Nielsen fra Kalundborg IF.

Man kunne gå eller løbe 3 eller 6 km. Pengene, der samles ind gennem tilmeldinger til løbet, doneres til foreningen Danske Hospitalsklovne. 48 kr. fra tilmeldingsgebyret går direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde landets på landets børneafdelinger.

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst – det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.

Klovneløbet i Kalundborg er ét af mere end 60 Klovneløb, der afholdes rundt omkring i hele landet i maj og juni måned. Alle Klovneløb er arrangeret af lokale frivillige.

Sidste år deltog over 12.000 løbere i Klovneløb landet over og der blev doneret mere end 1.000.000 kr. til Danske Hospitalsklovne.

Danske Hospitalsklovne arbejder på afdelinger over hele landet, hvor børn er indlagt. Danske Hospitalsklovnes arbejde eksisterer kun i kraft af private donationer og donationer fra fonde.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0