AnnonceLuk annonce




Billedserie: Kampen om den tungeste hornfisk

16-05-2021

13-årige Malte Crone havde fangeet en hornfisk tidlig søndag morgen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fishing Zealand afholdte søndag, i samarbejde med Kalundborg Kommune, Høng- Gørlev og Kalundborg Sportsfiskerforening, Hornfiskefestival i Kalundborg Havnepark. Kampen om at fange den tungeste hornfisk og vinde fine præmier.

Mange børn og voksne var mødt op i havneparken søndag formiddag for at deltage i årets Hornfiskefestival.

Snøren blev igen og igen kastet ud, men det kneb dog noget med at få den lange blanke hornfisk til at bide på krogen.

”Vi ville gerne have haft vinden ind i fjorden og så ville det hjælpe med noget sol og varme, det ville få flere hornfisk til at bide på krogen,” fortæller Kurt Jørgensen fra Høng Sportsfiskerforening.

Nerven i Hornfiskefestivalen er konkurrencen, som går ud på at fange den tungeste hornfisk fra kysterne i Kalundborg Kommune eller i Kalundborg Havnepark.

Knapt 150 havde tilmeldt sig konkurrencen, nogle meget erfarne, andre helt nybegyndere, og her var fiskeforeningerne klar med både udstyr og instruktion, så alle der havde lyst til at fiske kunne være med.

Blandt deltagerne var 13-årige Malte Crone, som sammen med sin far Kim Andersen, havde været i gang siden midnat, og midt på formiddagen var det blevet til en hornfisk.

”Malte og jeg startede på Nyby Havn til midnat hvor vi fiskede nogen timer, så har vi siddet i bilen og sovet lidt og da det så begyndte at blive lyst, begyndte vi at fiske igen, og klokken halv fem i morgen fangede Malte en hornfisk, nu er vi så kørt ind i havneparken, men har ikke fanget noget endnu,” fortæller Kim Andersen.

Normalt kører Hornfiskefestivallen over to dage, men grundet corona afvikles den i år kun søndag, men interessen for at deltage er stor.

”Vi har knapt 150 deltagere, det er hvad vi plejer at have over to dage, så vi er faktisk godt tilfreds,” fortæller Henrik Larsen fra Fishing Zealand.

Der var indvejning i havneparken midt på eftermiddagen, og som solen brød frem i løbet af dagen, blev der fanget flere hornfiks.

Vinderne blev:

Voksen: Kenni Aspe med en hornfisk på 630 gram og 75,5 cm. lang.

Junior over 12 år: Malte Crone, 480 gram og 72 cm.

Junior under 12 år: Marcus Christensen, 715 gram og 76,5 cm.

Fakta:

I løbet af maj, styrer kæmpe stimer af hornfisk mod Danmark. Faktisk er hornfiskene ude på lidt af en svømmetur, for de kommer hele vejen ovre fra De Britiske Øer, hvor de har overvintret. I Danmark søger hornfisken helt ind på det lave vand, hvor de både gyder og æder løs af bl.a. børsteorme, småfisk og rejer. Hornfisken kan blive helt op til en meter lang og veje over et kilo.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0