AnnonceLuk annonce




Billedserie: Kamp om titlen som ´Lyskonge´

20-12-2018

Brian Jørgensen har i år hele 25.000 pærer i sin juleudsmykning. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

På Bøgelundsvej i Rørby har to genboer i flere år gået all-in med udendørs julebelysning, i år er der kommet endnu en genbo til som vil kæmpe med om titlen som lyskongen i Rørby.

På Bøgelundsvej i Rørby har julestemningen for længe siden indfundet sig, især hos de to genboer, Jesper Sørensen og Brian Jørgensen, som igen i år går all-in på udendørs julebelysning.

De to kammerater har igennem en årrække kæmpet om hvem der kunne lave den flotteste udsmykning, hvert år bliver det lidt større og lidt vildere.

Men i år er der kommet endnu en genbo på banen, så da der blev indkaldt til den traditionelle lystændingsaften sidst i november, så var der pludselig også lys på hele huset hos Mick Valentin Jensen på Bøgelundsvej.

”Mick har gået i nattens mulm og mørke og sat lyskæder på hele huset, ingen viste noget, så vi blev jo noget overrasket da der blev tændt på knappen,” fortæller Jesper Sørensen

”Jesper har jo prikket til mig flere gange om ikke jeg skulle være med, så jeg har de sidste par år købt lidt ind, og skulle jeg være med, så skulle det være med fuld udrykning,” griner Mick Valentin Jensen

Og Mick Valentin Jensen er da også gået all-in, hele 15.000 pære lyser op på hele huset og på plankeværket, der er lavet juletræer på værkstedet som sidder fast på plankeværket, og God Jul skiltet er også hjemmelavet. I alt har Mick brugt lige omkring 1000 el-clips for at sætte alle lyskæderne fast på huset, selv skorstenen og flagstangen har fået lys på.

Men titlen som ’lyskongen af Rørby’ tilfalder stadigvæk Brian Jørgensen som med hele 25.000 pærer har lavet en imponerende juleudsmykning. Nyt i år er de flotte buer i hele indkørslen, her er elektrikerrør blevet beklædt med lyskæder.

Det er ikke så dyrt

Man kunne måske tro at der er trukket et nyt kabel fra Asnæsværket og til Rørby for at give strøm nok til den flotte juleudsmykning på Bøgelundsvej, men faktisk er det slet ikke så dyrt med al det flotte lys.

”Der er lys to en halv time om morgenen, og så fra kl. 16 til 23 hver aften, det koster lige under fem kroner i døgnet fordi det hele er LED pærer, så det er faktisk ikke så slemt,” siger Mick Valentin Jensen.

De tre ’lysmestre’ er nu spændte på om andre naboer og genboer på Bøgelundsvej i Rørby melder sig ind i kampen til næste år.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0