AnnonceLuk annonce




Billedserie: Hyggelig vinaften på Røsnæs

18-10-2019

Uddeler i Dagli’Brugsen Refsnæs Jan Thylkjær bød velkommen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Dagli’Brugsen Refsnæs havde i samarbejde med Røsnæs Forsamlingshus, inviteret til vinsmagning torsdag aften.

Arrangementer i efterårsferien er normalt for børn, men torsdag aften var det de voksne som havde mulighed for at komme op af sofaen og få en hyggelig aften.

Røsnæs Forsamlingshus var flot pyntet op til en hyggelig aften, Dagli’Brugsen Refsnæs havde taget rigeligt med vin med og forsamlingshuset sørgede for dejlig mad, det perfekte match til en vinsmagning.

Efter at uddeler i Dagli’Brugsen Refsnæs Jan Thylkjær havde budt velkommen, var det Jesper Brøgger, vinnørd og til daglig uddeler på Tuse Næs, som fortalte om de otte vine der skulle smages, krydret med historier fra en lang række af ture til forskellige vingårde.

Vinsmagningen startede med en hvid portvin, serveret iskold.

”Nogen siger måske, portvin til velkomst, er det ikke lige i overkanten, jeg synes det er fantastisk at starte ud med,” sagde Jesper Brøgger, da han præsenterede aftenens første smagning.

Efter portvin som velkomst, blev der smagt to hvidvine, tre rødvine og til slut yderlig to portvine til desserten.

Jan Thylkjær havde sammensat en række gode tilbud på de vine som blev smagt, som deltagerne efterfølgende kunne bestille.

Vinsmagning i Røsnæs Forsamlingshus, sammen med Dagli’Brugsen, er en årlig tilbagevendende begivenhed.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0