AnnonceLuk annonce




Billedserie: Flot opbakning til Hvidebækmesse

15-09-2019

Hvidebækmessen bød bl.a. på gudstjeneste søndag formiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hvidebækmessen bød på masser af underholdning, smagsprøver og hele 33 stande med virksomheder og foreninger fra Ubby Jerslev området.

Publikum støttede flot op om søndags Hvidebækmesse i Hvidebækhallen, og mødte talstærkt frem for at opleve hvad det aktive erhvervs- og foreningsliv i Ubby Jerslev området har at byde på.

Endnu engang var det et samarbejde mellem Hvidebæk Lokalråd og Hvidebæk Erhvervsforening, som havde arrangeret messen, og med Erik Voss fra Lokalrådet som tovholder.

Ud over et meget varieret udbud af stande fra de lokale foreninger og det lokale erhvervsliv blev gæsterne budt på gudstjeneste lige efter at messen var åbnet, der var en flot opvisning med gymnaster fra Hvidebæk IF, samt opvisning i tango fra den Argentinske Tangoskole i Jerslev.

De mange udstillere på Hvidebækmessen delte rundhåndet ud af Bolcher, lakrids og vingummi. Hos SuperBrugsen var der smagsprøver på den hjemmelavede sylte og røget svinekam, mens Kim Kok delte rundhåndet ud af vin og softice.

Messen bød også på mange forskellige konkurrencer, og til middag var der gratis sildebord til alle interesserede, det er en tilbagevendende begivenhed hver gang der er Hvidebækmesse, og det tiltrækker mange sultne gæster.

Der er Hvidebækmesse hver andet år, og med den interesse der i år er blevet vist fra såvel udstillere som gæster, er der nok ingen tvivl om at der igen er Hvidebækmesse i 2021.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0