AnnonceLuk annonce




Billedserie: Forrygende lokalopgør

09-09-2018

Forrygende lokalopgør mellem KGB og RGI søndag eftermiddag i Munkesøen. Foto: Jens Nielsen

Af Vibeke Gylling

Det blev et forrygende lokalopgør mellem KGB og RGI søndag eftermiddag på Munkesø Stadion, med masser af mål og dramatik.

Det er mange år siden at der har været kø ved indgangen til Munkesø Stadion for at komme til fodbold, men det var faktisk tilfældet søndag eftermiddag, hvor der var inviteret til lokalopgør mellem KGB og RGI i fodboldens serie1.

Det blev en kamp med hele fire mål, to gule kort, et rødt kort, sol, masser af regn og hele 467 betalende tilskuere.

RGI startede kampen med hurtigt spil, og med en stor chance efter blot 6 min spil, med en god redning fra KGB’s målmand.

Som første halvleg skred frem kom KGB mere ind i kampen, og blot to minutter før pausen fik hjemmeholdet scoret til 1-0 på et mål af Andrew Kakooza.

KGB kom ud fra pausen og var opsat på mere, og blot tre minutter inde i anden halvleg blev det til 2-0 ved Julius Tronborg.

52 minutter inde i kampen fik RGI så reduceret til 2-1 på et mål af Christian Hasseriis.

Halvlegen bød på masser af chancer jævnt fordelt til begge hold, men også et par gule kort, først til Frederik Engell Borrild fra KGB, og senere til Christian Hasseriis fra RGI for en hård takling. Oliver Andersson, KGB, blandede sig i afgørelsen, hvilket prompte udløste et rødt kort.

Men selv om KGB måtte nøjes med 10 mand de sidste 8 minutter af kampen, lykkedes det endnu en gang for Julius Tronborg at få bolden i RGI nettet på et klude mål, og kampens resultat endte 3-1 til hjemmeholdet.

Kampen blev et forrygende lokalopgør, hvor begge hold kæmpede for sejren, men samtidig en meget lige kamp, hvor KGB var bedst til at omsætte chancerne til mål



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0