AnnonceLuk annonce




Billedserie: Gashåndtaget i bund til pokalløb

24-03-2019

127 motocross kørere deltog i pokalløb i Svebølle hele lørdagen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Motocross sæsonen blev for alvor skudt i gang lørdag, hvor der blev kørt pokalløb på banen i Svebølle. 127 motocross kørere deltog.

Den megen regn der er faldet i den senere tid, har i den grad givet udfordringer for motocrossfolket i Svebølle Motocross Klub. Banen i Svebølle har været helt lukket i to uger, men lørdag var banen klar da 127 motocross kørere deltog i sæsonens første pokalløb.

”I de sidste tre uger har 10 til 12 mand hver eneste dag arbejdet med at få gjort banen klar, modsat har den nok aldrig været bedre end nu, der er gjort et stort arbejde,” fortæller Benny Lorentsen, som i februar blev valgt som ny formand i Svebølle Motocross Klub, der pt har 80 medlemmer.

Nogle af de mange deltagere i lørdagens pokalløb har brugt vinteren til løb i udlandet, men for de fleste var det starten på forårssæsonen, og gashåndtaget blev bare drejet i bund da starten gik i de mange heat der blev kørt fra tidlig lørdag formiddag til sidst på eftermiddagen.

Den store motocrossbane i Svebølle er meget publikumsvenlig, der er masser af muligheder for at opleve de skrappe kørere flyve gennem luften på banens mange hop.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0