AnnonceLuk annonce




Billedserie: Et helt nyt raffinaderi rejser sig i teltet

26-09-2019

Det nye store raffinaderi på havnen i Kalundborg begynder at tage form. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Avista Oil er nu nået så langt med deres ny opførelse af deres raffinaderi på havnen i Kalundborg, at der torsdag middag var inviteret til rejsegilde på det store byggeri.

Tilbage i november sidste år tog bormester Martin Damm og direktør for Avista Oil, Leon Sloth Skovbo, første spadestik til et helt nyt topmoderne raffinaderi på havnen i Kalundborg.

Efterfølgende blev der sat et kæmpe telt hen over hele byggepladsen, og derfor har det været svært at følge byggeriet for dem som daglig kører forbi på Sydhavnsvej.

Under teltdugen er der sket rigtig meget siden første spadestik, faktisk står hele stålkonstruktionen færdig og beholdere, pumper og varmevekslere er sat ind, nu begynder arbejder så med at få monteret de mange kilometer rør, lige som der skal trækkes kabler.

Torsdag var håndværkerne inviteret til ’rejsegilde’, hvor Avista Oil var vært ved de traditionelle pølser, og tale fra projektchefen.

”For ni en halv måned siden stod vi her i et stort mudderhul, og der var måske flere som tænkte om det nogensinde bliver til noget som helst. Når vi så kikker rundt på pladsen i dag, så tænker jeg, at vi faktisk er nået rigtigt langt. Vi burde måske have holdt rejsegilde nået før, men det er ingen hemmelighed at undervejs har vi måttet indrømme, at det her bliver altså lidt mere forsinket end forventet, eller også var vi for optimistiske i starten,” sagde projektchef Peter Jonsson til håndværkerne.

Ifølge direktør Leon Sloth Skovbo er byggeriet omkring et halvt år forsinket, og derfor er opstarten planlagt til sommeren 2020.

I øjeblikket er omkring 50 mand i gang på byggepladsen, men inden længe vil styrken være på op mod 100 mand, når det store arbejde med at svejse de mange rør, går i gang.

Det nye raffinaderi, som får en kapacitet på hele 100.000 tons, er designet i overensstemmelse med de strengeste tekniske og miljømæssige standarder og med stor fokus på sikkerhed. Anlægget vil anvende den mest avancerede og miljøvenlige teknologi til at omdanne spildolie til baseolie af høj kvalitet. Baseolie, som derefter indgår i produktion af ny smøreolie. Den genraffinerede spildolie er et særdeles anvendeligt og værdifuldt produkt, som bidrager betydeligt til et bæredygtigt miljøregnskab.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0