AnnonceLuk annonce




Billedserie: En rigtig dansefest med musik i mange genrer

23-07-2019

Ulla Abdulla og hendes Cocobongoband var tirsdag formiddag i Den 8. Himmel i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag formiddag var der igen fest i Den 8. Himmel. Denne gang med Ulla Abdullas Cocobongoband, som underholdte børn og voksne.

Mange fik dansesved i skoene, blanke øjne og en sjov dag sammen med Ulla Abdulla og hendes Cocobongoband, da de tirsdag gæstede Kalundborg for at underholde børn og voksne i Den 8. Himmel i Klosterparken med den skønneste jazz, calypso, hiphop og rock. Måske Danmarks bedste partyorkester for børn.

Ulla Abdulla, som egentlig bare hedder Ulla Britt Simonsen og er sanger i bandet, fortæller, at de laver al deres musik selv, og at de går meget op i at lave shows, der tager børn alvorligt, og at de samtidig bliver en rigtig dansefest med musik i mange genrer. Og det blev det i Kalundborg tirsdag.

Næste koncert i sommerferien i den 8. Himmel bliver tirsdag d. 30. juli kl. 10.30, hvor Katrine Bille fra Ramasjangs Luk op luk i, underholder.

Sommerens sidste koncert i Den 8. Himmel, den 10. august bliver en stor dobbeltkoncert, som afholdes hos Kalundborg Rock’er på Gisseløre i Kalundborg. Her spiller først Sigurd Barrett og hans Bjørnetrio og derefter Jeppe og Jazzhyænerne. Også her køber man billetter ved indgangen – og har man allerede armbånd til Kalundborg Rock’er, kommer man gratis ind.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0