AnnonceLuk annonce




Billedserie: En æra er slut

12-12-2018

Det gamle transportbånd er snart forvandlet til skrot. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De efterhånden gamle transportbånd, som sørgede for at sten og grus blev flyttet fra skibe, som lagde til i Kalundborg Havn, til betonblandeanlægget i forbindelse med bygningen af de store ankerblokke til Storebæltsbroen, ender nu som skrot, en æra er slut.

Et nedbrydningsfirma er godt i gang med at skrotte de store transportbånd på Juelsmindevej, som i mange år har sørget for at flytte sten og grus fra de skibe som lagde til kaj, og til bunker på pladsen, klar til slag.

Firmaet som ejer transportbåndet, D.C. Råstof har opsagt deres lejemål med Kalundborg Havn og flytter fra byen, derfor skal pladsen ryddes.

Det store anlæg med at flytte sten og grus blev opført tilbage først i 90’erne hvor firmaet GBC byggede de store ankerblokke i Kalundborg, til Storebæltsbroen.

I den forbindelse blev opført flere store betonblandeanlæg, og en kæmpe oplagringsanlæg til sten og grus, her gik transportbåndet fra havnekajen og hen over juelsmindevej, men dele af transportbåndet blev fjernet i 2007 i forbindelse med opførelsen af Pronova. På det tidspunkt var det Storebælt Sten og Grus som ejede anlægget, som blev flyttet til den nuværende plads tættere på kajen, og her har transportbåndet fungeret lige indtil nu, men inden 1. januar er det helt væk, hvor D.C. Råstof forlader Kalundborg Havn.

Der er allerede fundet en ny lejer til pladsen, oplyser havnedirektør Bent Rasmussen.

”Der har faktisk været stor interesse for at leje arealet, både fra helt nye firmaer, men også fra firmaer som allerede er på Kalundborg Havn,” siger Bent Rasmussen, som dog ikke på nuværende tidspunkt må røbe navnet på den nye lejer.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0